lørdag den 16. oktober 2010

Hvad laver du?

Jeg har undervist dramaholdet på Slagelse Ungdomsskole i 8 år efterhånden, og en af de øvelser jeg ofte vender tilbage til er en der hedder "Hvad laver du?" som går ud på at tænke hurtigt og finde på alle mulige ting man kan lave, samtidig med at man mimer en anden ting. Men man må ikke sige noget der allerede er blevet sagt, så det gælder om at være original. Den gamle mester på holdet var Lasse der kunne finde på ting som: "Jeg skruer en 60 watt pære i en rispapirlampe" men jeg tror Lasse har fået kamp til stregen af den nye elev Simon. Simon og Nanna R holdt en "Hvad laver du"-battle kørende i lang tid og imponerede alle. Herunder er nogle af de fantasifulde ytringer de fandt på:

"Jeg er blikkenslager i et toilet"

"Jeg vasker min jakke - med løg"

"Jeg danser med en dværg"

"Jeg klipper - i min mors bil"

"Jeg sætter sokker på næsen"

"Jeg snører min sko mens en dværg reder mit hår"

Ingen kommentarer:

Send en kommentar