torsdag den 23. december 2010

The Twilight Zone

Casper: Der foregår mystiske ting i mormors hus: Manden med den lange arm, det eksploderende strikketøj, filmalfen og de parfumerede kugler. Det er jo en twilight zone.

Det kræver nok en lille forklaring for de uindviede. Vores mormor er efterhånden blevet ret gammel og forvirret, og kommer indimellem med nogle langt ude forklaringer på ting hun ikke forstår, fx, dengang hun troede at en ung mand havde stukket armen ind af hendes havedør og åbnet et vindue der var 3 meter væk fra døren. Eller dengang hun var overbevist om at hendes strikketøj var eksploderet fordi der var kommer udu i maskerne. Filmalfen er en eller anden person der kommer ind om natten og roder i hendes film til kameraet. De parfumerede kugler er nogle havregrynskugler med riiiigeligt romessens.

lørdag den 11. december 2010

Tine - forvirret igen.

Tine sad og kiggede i min kalender og så at min blodtype er A positiv. Tine blev forvirret for Lise er da ikke A-menneske... Længe diskuterede vi frem og tilbage, indtil det gik op for også Tine at det med at være A-menneske og B-menneske ikke har noget med blodtyper at gøre.

Tine: Lise er du A-positiv?
Lise: Ja det er jeg

Tine: Jamen du kan da ikke lide at stå tidligt op.

Lise: Hvad?

Tine: Jeg er B negativ. Altså A-mennesker og B-mennesker

Lise: Hvad snakker du om?

Tine: Ja altså A positiv kan godt lide at stå tidligt op og gå tidligt i seng. Og B-negativ, som jeg er - jeg har fået det tjekket! - kan bedst lide at sove længe.






lørdag den 20. november 2010

Et billede siger mere end tusind ord

Hey, nu handler denne blog jo om sprog i alle mulige udformninger, og vi dansklærere opererer med noget der hedder "Det udvidede tekstbegreb" som faktisk bare betyder at alt er tekst. Også billeder.


Og med den forklaring på plads kan jeg så gå videre til det jeg faktisk ville sige: jeg har oprettet en ny blog på vegne af mine billedkunstelever på efterskolen. Den kan du finde lige her. De første billeder (ca. 30 stk) er fra en opgave jeg stillede dem denne uge: "tegn sig selv som tegneseriefigur" og de var bare SÅ gode! Så tjek lige nogle naturtalenter indenfor tegning der sidder på det hold. Samtidig viser mange af billederne hvordan efterskolelivet opfattes af eleverne. Meget skønt at se på.

søndag den 7. november 2010

Det var så det sidste jeg ville sammenligne sushi med...

Nikolaj er til tider en kræsenpind. Jeg er til gengæld altædende. Jeg prøver løbende at åbne hans verden for nye retter og lære sager. Jeg havde længe prøvet at overtale ham til i det mindste at smage på sushi, som jeg æææælsker. Efter at have tygget forsigtigt på en halv nigiri med laks dyppet i soja og wasabi, siger manden gudhjælpemig:


"Jeg synes den smager af støv"


Ja det var så det sidste jeg ville sige sushi smagte af. Salt? ja. Sødt, også det. Syrligt? lidt. Men af støv? Smager støv ikke bare af gamle huse og en meget tør mund? Meget mærkelig mand.

Nikolajs garn

Samme aften som den hvor vi snakkede om salon balloner, synes Anso også at Nikolaj skulle gøre noget ved sit garn:


Anso: "Aj Nikolaj, du skal altså klippes, ellers bliver det lidt boldet. Du ligner en champignon"

Fjong ballon

En aften i rødvinens tegn med Anne Sofie og Maria hjemme hos mig og Niko. Sjov med ord:


Maria: "Fjong ballon!"


Nikolaj: "salon ballon - hongkong ballon - fifidong ballon"


salon ballon = store bryster


Lise: "Anne Sofie skal have min gamle top på"
Nikolaj: "Hvad skal hun proppe i den?"
Lise: "en salon ballon"


(nu er det selvfølgelig værd at nævne at jeg er *noget* mere barmfager end Anne Sofie...)

Hvad fanden er....?

Nikolaj er jo farhumorens elegantier (hans eget udtryk) og så siger han også sære og upassende ting som fx dengang han havde cyklet hjem i relativt kraftigt blæsevejr:


Nikolaj:"...og så var der bare stiv modpik hele vejen..."

onsdag den 3. november 2010

Farhumor #1

En eks-elev havde denne vittighed på FB, og da jeg er stor tilhænger af farhumor skal den selvfølgelig viderebringes:

Politiet meddeler at man har pågrebet nogle af Osama bin Ladens slægtninge. De
personer som sidder i sikker forvaring er: Osamas mor Marme Laden, og de
2 brødre Choko Laden, og Remu Laden. Lørdag aften tilfangetog man også
hans søster Pina Co Laden og Fætteren Bal-Laden. Nu eftersøger man hans
kusine Sal Laden og hans senile farfar Hvor Fan Var Det Nu Jag Laden.

tirsdag den 2. november 2010

Klap kaje din ogginok!

Mangler du en rigtig fin fornærmende vending og er du træt af "fucking møgluder" så kommer min FB-ven André til undsætning. :

onsdag den 27. oktober 2010

Hvis hun tisser samtidig....

Pige i 6.b om korrekt brug af graviditetstest: "Ej! Skal man TISSE på den?! Jeg troede man skulle..øh..stikke den op og rode lidt rundt!?"

lørdag den 23. oktober 2010

Fredes julevittighed

Juletiden nærmer sig med alt for hastige skridt, og derfor får i nu en lille julevittighed fra Frede på mit gamle NT-hold.

banke banke på

hvem der?

Teddy Ring

Teddy Ring, hvem?

...for de går om nissen tæt i ring..."

En svedig dag

En dag kom jeg ret svedig hjem fra skole. Nikolaj havde dette forslag:

Nikolaj: "det kan være du skal være med i en actionfilm der hedder THE PERSPIRATOR"

En irriterende dag

På mit dramahold er der en dreng, lad os kalde ham Christian. Han er nogen gange lidt hyper. Fx sad han engang i en hel dramatime og vippede på en stol fordi den sagde sådan en god knirkelyd.

Adskillige elever: "Christian, lad nu vær' med at knirke!"

Lise: "Christian du knirker helt vildt meget i dag!"

Rimsmeden

Min mand er jo lidt af en rimsmed og laver indimellem nogle ret spassede sange, rim og ordspil. Fx den her:


Nikolaj: "Hun har baller som paller"

onsdag den 20. oktober 2010

En ret så dårlig sviner

Facebookgrupper - gotta love them....

 eller frække når de skider...?



Meget mærkeligt at personen kan/vil stave til speciel men ikke til ordet "ikke"



Jeg Hader Når Folk Skriver Alle Ord Med Stort Det Er Vildt Irriterende At Se På
Og så er OG eller AT fejlen også en af mine kæpheste.


Jeg er især vild med at "stolt" er blevet til et verbum.


Det er alligevel utroligt at der findes en kunstner der ligner Michael Jackson så meget og har så mange fans...


Fordi på Nørrevangsskolen har der kun været ansat en eneste lærer.

Hvordan mon det udtales?














Fra digitalboksen.

Derfor skal børn ikke tages med på råd...

Min skønne veninde Gitte er højgravid med sit andet barn og snakkede med sin 3-årige søn om hvad den nye lillebror eller -søster kunne komme til at hedde.

Gitte: "Hvad synes du barnet skal hedde hvis det bliver en pige?

Søn: "Mor"

Gitte: "hmmm, og hvad hvis det bliver en dreng?"

Søn: "Peter Plys....eller Elefant"

lørdag den 16. oktober 2010

Kolonicitater uge 29

Her er så anden og sidste sending kolonicitater fra 2010.
Igen er der benyttet dæknavne når det er børn der har sagt noget. På pæd.holdet var Lise, Anne Sofie, Casper og Kresten. I køkkenet stod igen Ane, Christine, Tanja og Rikke.


Lina: "Hvornår er der gavebod?"

Christine (om IPhone): Og så vibrerede den og lavede lyde og så ville jeg bare røre ved den"

om Sangria:
Kresten: "Det smager af fest"
Tanja: "uhm, sommergløgg"

Casper: "...Landsforeningen for Bubber og Lesbiske?"

Kresten: "Hvorfor er piger så farlige?"
Harald: "fordi de smitter med deres lus og deres ånde lugter af parfume"
Emil: "og så har de sådan noget lyserødt ørevoks fyldt med kærlighed"

Kresten: "Sex and the City, er det ikke den der serie om fire høns fanget i en lejlighed i New York"

Storm: "Jeg har puttet mit Nintendo-spil ind i radiatoren. Jeg ville gemme det på et sikkert sted"

Alfred: "Jeg har banket hovedet ind i sælen igen"

Emil havde lavet en quiz til de voksne, der hed "Quiz-Quizzen" med bl.a. spørgmål om Harry Potter, men et af spørgsmålene lød:
Emil: "Hvor er min oldemor?, Er hun, 1, på plejehjem...eller, 2, død?"

Den her samtale har jeg kun taget med fordi den gjorde mig så glad og ikke fordi den er sjov:
Lise: "Heste er jo ikke tykke på samme måde som jeg er tyk"
Anna: "du er da ikke tyk"
Maja: "det synes jeg heller ikke"

Emil: "W er faktisk ikke et dansk bogstav - det er bare noget der er proppet ind i alfabetet for at gøre det lidt morsomt"

Maja: "Anna siger at fremmede er venner du ikke har mødt endnu, men så hvis man møder en mollefokker?. Hvad ER en mollefokker?"

Cassandra: "Vil du se hvornår jeg er sej?"
Casper: "ja"
Cassandra: "nu" (og så lavede hun det vilde hulahoopshow)

Barn: "pas på jeg har en dræbersten"

Christine fortalte at hun havde sendt mange husmortips ind til Hjemmet, Ude & Hjemme etc. under dæknavnet C. Tangsgaard, Reersø. Og tre gange havde vundet 100 kr for "Ugens Tip". Et af dem er dette:
Christine: "Når børnebørnene kommer på besøg, så laver jeg altid frugtspyd - det er meget nemmere og lækrere end et helt æble"

Maja ville meget gerne have lov at give Kasper og Kresten neglelak på, og havde en genial plan for hvordan hun skulle få dem overtalt:
Maja: "så skal du bare sige at det er en drengeneglelak købt i en drengebutik"

Lina: (efter at have pillet næse med nylakerede negle): "der lugter meget af neglelak inde i min næse"

Lise siger BAAAAH til et får som svarer:
Anna: "Du stillede nok et dumt spørgsmål på fårsk"

Maja: (synger: ) "der er boller i provinsen"
Stina: "altså ikke sådan *siger bollelyde* og så laver de børn ik'"

Anna: "Hvorfor er der ikke nogen af de voksne drenge der vil danse?"
Lise: "fordi de er nogle tabere"
Mille: (helt tørt) "Sådan er mænd!"

Maja: "Hvad er porno?"
Emil: "Det er sådan noget klamt og med at snave ik'"

Stina: "er I hermafroditter" (udtalt hammerfroditter)
Casper og Kresten; "nej"
Stina: "Jo så er Kresten damen for han har en tissekone, og Casper er manden for han har en tissemand - en pik"

Kolonicitater uge 28

Ja, så er de her endelig. Den store samling af citater fra koloni i sommers. Først fra uge 29 hvor vi var Anne Sofie, Kasper og Jonas på pæd.holdet. I køkkenet var the usual suspects: Rikke, Tanja, Christine og Ane. Børnene er mellem 7 og 10 år. Her er benyttet dæknavne.

Hassan. løber efter en griseunge:
Jonas: "Hassan, du må ikke jagte grisen!"
Hassan: "Jamen jeg skal lave kebab!"

Jonas: "Linus hvorfor fejer du ikke?"
Linus: "Jamen dåserne er jo igang!"

Hassan løfter Jonas' arm:
Hassan: "Det er mandehørm"

Ane: "de kloge slår, de dumme går"

Under snak om lort:
Kasper: "Når man har tømmermænd så ved man jo ikke om det er tykt eller tyndt"

Jonas: "I må ikke lave skumparty inde på værelserne"

Barn: "Aaad du er helt nøgen indeni!"

Christian fik sat hår af pigerne:
Christian: "Aj, jeg har totalt bonbonhår"

Jonas: "Hvor sidder Anne Sofies tatovering?"
Amalie: "på babbelutterne"
Hassan: "den sidder på patten"

Anne Sofie snakkede om legetatoveringer, jeg misforstod med vilje.
Anne Sofie: "den er ikke våd nok"
Lise: "det sagde han også igår"

børn (i sang): ...og den store og den lille spilled' batmanton"

Anso lå og stenede på bænken med sin trøje over hovedet:
Anso: "aj der er helt vildt flot herinde i min trøje"

Rasmus: "jeg kan drikke vand af en pose"

Lise (overtræt og overstadig til Anso:) "Jeg slår dig lige på fissen!" (hvorefter jeg blev meget flov fordi jeg huskede at der var mindre børn til stede)

Jonas (som amatørskuespiller): "Åh nej, det var det værste der kunne ske"

Kasper, tilbage fra rideskolen med nyopdaget allergi. Hans øjne blev helt røde og hævede og han blev derfor sendt udenfor hvor han observerende en hest:
Kasper: "Og så slog hesten bare en ordentlig prut!"

Christine: "Ane, bryd igennem med din røst og dit bryst"

Kasper (om analkløe): "Jeg lavede lige en "Filip", men jeg brugte den forkerte finger. Jeg plejer at bruge lillefingeren men idag brugte jeg tommelfingeren. Der skulle ske noget nyt"
(Filip var en dreng Kasper havde taget i at klø sig i røven på en ret spektakulær måde)



Vi snakkede om trekanter og om at være med et gameshow hvor man skulle vælge dør nummer 1, 2 eller 3. Bagved disse døre udspillede frække scenarier sig.
Christine: "Jeg vælger den med Michael Laudrup i et badekar"
Kasper: "Så vælger jeg Zac Efron under en bruser"
Anso: "Zac Efron og en russer?"

Kasper: "Bræk, det er fandme ok"

Daniel: "Når klokken ringer, så får jeg bare stiv pik"

Ane til barn: "du ved godt det er toogtyvetusind (22.000) grader udenfor ikke?"

Hvad laver du?

Jeg har undervist dramaholdet på Slagelse Ungdomsskole i 8 år efterhånden, og en af de øvelser jeg ofte vender tilbage til er en der hedder "Hvad laver du?" som går ud på at tænke hurtigt og finde på alle mulige ting man kan lave, samtidig med at man mimer en anden ting. Men man må ikke sige noget der allerede er blevet sagt, så det gælder om at være original. Den gamle mester på holdet var Lasse der kunne finde på ting som: "Jeg skruer en 60 watt pære i en rispapirlampe" men jeg tror Lasse har fået kamp til stregen af den nye elev Simon. Simon og Nanna R holdt en "Hvad laver du"-battle kørende i lang tid og imponerede alle. Herunder er nogle af de fantasifulde ytringer de fandt på:

"Jeg er blikkenslager i et toilet"

"Jeg vasker min jakke - med løg"

"Jeg danser med en dværg"

"Jeg klipper - i min mors bil"

"Jeg sætter sokker på næsen"

"Jeg snører min sko mens en dværg reder mit hår"

onsdag den 13. oktober 2010

fredag den 8. oktober 2010

Tak til Ida P

Tak til Ida for denne:


Her er et regnestykke til citatbogen: 


"Institutionen er normeret til 36 pladser, fordelt på 6 grupper med 4 elever i hver gruppe i alderen 6 til 16 år."

onsdag den 6. oktober 2010

MEGET frisk mad

Det her er en menu fra et spisested mit gamle hood, Brønshøj. Deres mad er virkelig lækker og virkelig billig. Men indimellem lavede de nogle pudsige sproglige fejl på deres menukort. Fx den her om HJEMMELEVE mad. Whatever that is....

Det er jo logik

Til vores bryllup havde tøserne pustet 100 hjerteballoner op og disse fascinerede den unge Emilie (3½ år) voldsomt. Så meget at hun overvejede om de skulle tage ballonerne med hjem.

Nynne: "skal I så have alle ballonerne med hjem?"

Emilie: "nej det kan vi jo ikke, så flyver bilen bare væk"

Åh Tanja, det skulle jo misforstås

Til vores bryllup havde Rikke og jeg (mest Rikke) lavet virkelig lækre parfaitlagkager pyntet med violer. De der violer var ret store og hårde så Tanja sagde:

Tanja: "jeg er ikke så god til hårde ting i munden"


Og det skal jo misforstås - og det blev det!

lørdag den 2. oktober 2010

Noget om saltsyre

Inde på Zahles NT havde vi i en periode en lærer der ikke var PEJE, men derimod en fysik/kemi-lærer der var meget meget klog men måske ikke den store didaktiker. Jeg kalder ham FYKE (som i FYsik KEmi). Han har den vildeste nørdehumor. Altså indforstået naturvidenskabelig sort deadpan humor. Og det er jeg faktisk ret pjattet med. Så her er lige tre fra "FYKE"

FYKE: "Der er sådan cirka 39 størrelsesordener i universet"


FYKE: "Fortynd dig ud af problemerne" (vi snakkede om saltsyre og folkeskoleelever)


FYKE: "Elever skal helst ikke miste livet - det er så ærgerligt"

Første PEJE-post!

Yes, så kan jeg ikke udskyde det længere. PEJE skal på bloggen.
PEJE er min gamle NT-lærer på Zahles. Og udover at provide de sjoveste og klogeste citater er han er fantastisk underviser og en meget meget rar mand.

PEJE: "I møder en skarnbasse der hedder Olav og den har lort på fødderne"

om hvorfor man skal huske at komme godt med kød på et storylineforløb.

fredag den 1. oktober 2010

Det kunne jo misforståes - og det blev det.

På NT-holdet lavede vi fremlæggelser af indholdsplaner, og Jakob snakker om at strukturen måske er lidt for løs, som en slikbutik hvor eleverne bare boltrer sig.

Jakob: "Det er den der slikbutik der skal strammes lidt"

Og om lærerens rolle siger han:

Jakob: "Læreren er en form for helikoptor"

Øhh?

Pige fra billedkunstholdet: "Jeg kommer helt sikkert på onsdag, men det er en mandag ikke?

Har du et prop lem?

Sjov med Patten

Hi hi, der troede du nok lige det ville handle om bryster hva'? Men nej, der må jeg skuffe dig. Det drejer sig derimod om Patrick fra dramaholdet.

Lise: "Patrick lad nu være med at knalde rundt herovre ved min luftmadras!"

Nanna K (da Patrick tog skoene af efter flere timers pluk-æbler-dans): Pas på, nu kommer der en dunst af ulækkert"

Danmarks nye topmodel/Amalie

Jeg er begyndt at se Danmarks Nye Topmodel, og er so far ret begejstret. Jeg ville lige læse lidt om pigerne og Brinette på 21 fangede min opmærksomhed. Hun har ligesom Paradise-Amalie et meget kreativt tag på danske idiomer. Prøv fx at høre dette:


Brinette: "Jeg elsker at møde nye mennesker og blive udfordret, selvom det ikke altid falder i min kop te"



søndag den 26. september 2010

Lårkort til drenge?

Brian Arthur

Under en politisk snak på lærerværelset bliver vi enige om at Brian Mikkelsen umuligt kan være blevet valgt på reel vis. Han må havet knaldet sig til toppen, eller noget i den retning.

Kollega: "Han har nok en reklame et sted hvor der står, "JEG SLUGER FOR STEMMER"....det giver jo også udtrykket "Stemmesluger" en helt ny dimension"

lørdag den 25. september 2010

Straight from Ølstykke...

Min dejlige dameven Anso bragte mig dette citat, og jeg videregiver den bare:

Hørt i 7.:

Elev 1: Nææ! Jeg har fået riskiks med!

Elev 2: Hvad?! Har du fået vildsvin med??

Elev 3: Seriøst??!?! HAR DU ET PINDSVIN MED?

Elev 1: Ja, Elev 1 - selvfølgelig har jeg da et pindsvin med i madpakken. tsk.

mandag den 20. september 2010

Bøssede sko

Friis & det bøssede slæng!

Og så er der iøvrigt kun et L i stiletter...

Vold i parforholdet

Nikolaj og jeg skal en tur i Netto. Niko går i forvejen med skraldespanden, og siger "Vi mødes nede foran" Jeg er lidt træt og distræt og går derfor den lange vej gennem baggården, og det bemærker den kloge mand selvfølgelig. Han driller mig og jeg vil give ham et lille dask i nakken. På en eller anden facon får jeg i stedet givet ham en decideret lussing. Jeg siger selvfølgelig undskyld men kan ikke lade være med at fnise. han er lidt tøsesur og så siger han:

"Du har ingen hjerne og ingen motorik, hvad kan du egentlig?"

Det er faktisk ikke første gang jeg sådan uforvarende har slået ham. Engang drømte jeg at jeg boksede med Tine og i søvne giver jeg så Nikolaj en knytter lige midt i fjæset. Det er åbenbart relativt farligt at være gift med mig...

søndag den 19. september 2010

Det er ikke tilfældigt at De Unge Mødre forkortes til DUM


Min favoritdetalje er at personen bag denne gruppe har forsøgt at stave til ordet FORÆLDER, men fejler på hele to forskellige måder.

Det er jo ikke fordi jeg har noget imod budskabet, jeg får bare ondt i øjne og hjerne af at se på sådan en voldtægt af det danske sprog.

Ordspil - gotta love it.

Emilie som jeg har læst på Zahles med har givet mig mange citater i tidens løb og nu skal I få den første.

Emilie: "Drenge der er hårmodeller er homodeller"

Måske var det fugleinfluenza?

Dette citat er efterhånden en klassiker på dramaholdet, men naturligvis har jeg benyttet dæknavne. De involverede vil dog helt sikkert genkende sig selv. Vi lavede impro og de to unge her var og er kærester.

Peter: "...det var jo fordi din fugl havde malaria"

Marie: "det hedder altså Malaysia!"

Vejen til en mands hjerte...

Nikolaj lavede flæsk med kartofler og persillesovs og var MEGET stolt af sin egen præstation. Flæsket var perfekt, sovsen perfekt, kartoflerne perfekte. Så glad var han for det sublime måltid at han måtte udbryde:

"Jeg tror jeg er lykkelig nu"

lørdag den 18. september 2010

Thank you, Google Translate

Kong Kenneth

I foråret skrev jeg en fagfaglig opgave om gylle sammen med Gitte og Kenneth. Det var skidesjovt og hyggeligt at skrive den opgave og der blev spist mange madder fra kantinen og meget kage. Nå, men Kenneth har været soldat og fortalte i anledning af opgaven om tur han havde været på. En tur hvor de skulle overnatte i nærheden af en gylletank. Han fortalte længe og i poetiske vendinger, og fik bl.a. fyret disse guldkorn af:

Kenneth: (til Gitte)"...så leger vi at du er gylletanken og så holder jeg vagt"

Kenneth: "...som et kæmpe børnebassin fyldt med gylle"

Kenneth: "...og månen spejlede sig i gyllen"

På tur med dramaholdet til On Stage festival i Helsinge

Her er benyttet dæknavne:

Anna: "Er det Hejninge vi er i?!

Lise: "Heineken?"

Anna: "hvad?"

Lise: "Nå, du mener Helsinge?"


Flere af tøserne på holdet snakkede med nogle unge fra Færøerne, og sådan nogle færinger har jo ret svære navne.

Sofie: "Laura og Ida er sammen med Færøerne, hvad er det nu han hedder...? ....Jordskælv?"

Jim Lyngvild

Nikolaj og Lise laver burgere til aftensmad og Lise laver en lille talefejl.

Lise: "Har du puttet ost på bøssen?"

Nikolaj: "Ja jeg har smurt Jim Lyngvild ind i tubeost"

fredag den 17. september 2010

Englands nationalsport er dværgkast

Christine var "gæsteprofessor" på mit engelskhold idag. Emnet var britisk kultur. Til slut i timen kan eleverne stille spørgsmål, og kun en enkelt elev rækker hånden op og siger:

"This might be a silly question, but have you ever thrown a dwarf?"

Forklaringen var at han engang havde været på en pub i UK og havde set noget dværgkast, og da Christine jo arbejdede på en pub i UK, kunne det jo være det var hverdagskost.

Det skal nok hjælpe...


En gruppe på Facebook er som bekendt et U-TRO-LIG effektivt middel hvis man gerne vil ændre noget i verden. Især hvis der er stavefejl i gruppenavnet. Så er succesen så godt som hjemme.

panik!

Kenneth, Gitte og jeg sidder på Zahles og læser til NT-eksamen. Kenneth er blevet sendt i byen efter flere hindbærsnitter, og kommer tilbage med 1½ liter kakaomælk.

Kenneth: "Jeg købte kakaomælk, jeg gik i panik!"

torsdag den 16. september 2010

Lolland?

To efterskoleelever snakker om hvor i landet de er fra:

Morten: Jeg er fra Lolland

Line: Lolland, er det ikke der hvor de taler et andet sprog?....nå nej det er Færøerne"

onsdag den 15. september 2010

Dæknavne

Jeg benytter mig af dæknavne når det drejer sig om citater fra børn og unge og fra folk jeg ikke kender så godt. Jeg er ikke altid så god til at finde på en dæknavn, så jeg bruger listerne og godkendte drenge- og pigenavne i Danmark fra nedenstående hjemmeside:

Godkendte navne

Det lyder jo umiddelbart lidt kedeligt, men er du rådden hvor har jeg brugt meget tid på at grine mig igennem de der navnelister. Vidste du fx at man må kalde sin søn SPYRIDON? eller sin datter TUBA?

Bare for at understrege min pointe kommer her en liste over virkelig crazy navne - som vel at mærke alle er godkendte.

PIGENAVNE:
Tusse
Bi
Kobra
Luth
Yo
Boon
Boglærka
Gul
Y-an
Gurpreet
En
Koriette
Øyvinda
Yr
Polka
Gunnarsine
Lottæ
Yosefine
Holga
Povline
Honeyblossom
Kolbrun
Belindzy
Persille
Karrinna
Atossa
Lucif
Xzoretta


DRENGENAVNE
Tørk
Solbjørn
Bimmer
Diesel
Agthor
Pip
Sok
Xerxes
Polle
Gandalf
Dionisios
Vassilly
Godik
Bile
Van
Bixente
Zapp
Triton
Zappa
Chriistofer
Wagner
Kaven
Gay
Kræn
Leib
Helgi
Babatunde
Dicky
Jorry

Det spørgende barn

Nikolaj fortæller med bitterhed i stemmen om den 4-årige pige der bor i samme opgang som os, og som altid snakker til en når man kommer ned i gården, hvor hun ofte laver mudderkager.

Nikolaj; "Så blev jeg overfaldet af Spørge-Jørgine"

Lise: Nå hvad ville hun vide?"

Nikolaj: "om hun måtte komme med, men det var jo ikke smart, jeg var jo på cykel"

Vueltaen

Jeg spillede Trivial Pursuit med et par elever på efterskolen. Alle elevnavne er falske, men citaterne er ægte nok.

Gabriel "Hvad hedder Vueltaen i Storbrittanien?

Lise: ""Vueltaen, som i cykelløb?"

Gabriel: (med meget overbevisende stemmeføring): "Ja, cykelløb"

Lise: "øh det lyder lidt mærkelig jeg forstår det ikke helt..."

Gabriel :.... "Nå der står valutaen!"

Laurids: "er det ikke euro?"